Flagstænger – hvilket materiale skal du vælge?

Contact An Agent

Der findes overordnet to typer af materiale, som flagstænger i dag produceres i: Træ og glasfiber. Der er meget stor forskel på de to materialer, og det er derfor vigtigt, at man sætter sig ind i, hvilket fordele og ulemper, der kan være ved begge typer af flagstænger.

Træflagstang

Den klassiske og ældste løsning er en flagstang produceret i træ. Selve træmaterialet kan være forskellige typer af træ, fx grantræ, limtræ, lindetræ eller trygimprægneret træ. Man vælger som regel selv ved købet af flagstangen, om det skal være hvidmalet eller naturtræ. Når en flagstang af træ produceres lægges der vægt på typen af træ, som bruges til selve stangen. De tynde stammer afkortes, afbarkes, formhøvles og finhøvles, før de til sidst males fx hvide.

Ulempen ved en flagstang lavet i træ er det forholdsvist store vedligeholdelsesarbejde. Flagstanger i træ slår ofte vindrevner og uregelmæssigheder på stangen med tiden pga. vejrlige forhold. De kræver dermed vedligeholdelse mindst hvert andet år, da træ er et organisk materiale. De skal både vaskes og behandles med træbeskyttelse eller acrylmaling. Man kan også være at udfylde større revner i stangen med spartelmasse, inden de behandles.

 

Glasfiberflagstang

Grundet det store vedligeholdelsesarbejde er flere gået over til at anvende flagstænger produceret af materialet glasfiber, som stort set ikke skal vedligeholdes, modsat en flagstang af træ. En moderne flagstang af glasfiber har måske ikke den helt samme charme som en traditionel flagstang af træ. En glasfiberflagstang kræver dog en lille smule vedligehold i form af afvaskning og rengøring med sæbevand og evt. en polering med voks en gang om året – dette er dog et minimalt vedligeholdelsesarbejde set i forhold til flagstænger af træmateriale.

I begge typer af flagstænger er placeret en knop og enten også er lavet af træ eller glasfiber. Knoppen er normalt rød eller hvid, men der findes flagstænger med andre farver på knoppen – den farve, man oftest ser i Danmark, er dog den røde farve, som flagstangen har Dannebrog farver, rød og hvid.

 

Det store valg: Træflagstang eller en glasfiberflagstang?

Ønsker du en flagstang, der er let at vedligeholde, skal du helt klart vælge en glasfiberflagstang. Hvis du derimod ønsker en mere autentisk og klassisk ”rigtig” flagstang, som skal plejes mere end en glasfiberflagstang, kan du med rette vælge en træflagstang. Ynder du at gå i haven og foretage vedligeholdelsesarbejde, er træflagstangen et hyggeligt projekt. De fleste i dag vælger som nævnt en glasfiberflagstang, og mange eksperters råd er dog også at vælge en flagstang lavet af denne type materiale.

Der er dog en prisforskel på de to typer af flagstænger. Hvor du gennemsnitligt kan købe en træflagstang inkl. sokkel til 1300 kr., koster en glasfiberflagstang 2500 kr. inkl. sokkel.

Dit endelige valg af flagstang må derfor være et spørgsmål om lysten til at skulle bruge tid på vedligeholdelse kontra lysten til at få muldvarpeskindet op af lommen.