man. dec 2nd, 2024

Så er der ved at være tiden, hvor vi skal arrangere den næste børnefødselsdag. Den kommende lørdag får vi derfor huset fuld af små gæster, fordi vores mellemste fylder år. Så det glæder han sig selvfølgelig helt ustyrligt til. Så nu er vi ved at planlægge dagen. Både mad og aktiviteter, skal vi have styr på. Og der er nok at se til. For hvis du spørger fødselaren, så synes han selvfølgelig, at vi skal have planlagt det helt store.

Aktiviteter

Men nu må vi se, hvor meget det bliver til. Vores erfaring fra tidligere viser nemlig, at det kan være svært for børn på 7-8 år at holde koncentrationen på sådan en dag, hvis der hele tiden er et program, som de skal følge med i. Det fungerer bedst, hvis vi laver en eller to aktiviteter med dem og så ellers lader dem lege frit. Så jeg tror, at det er sådan vi vil gøre det. En enkelt af aktiviteterne skal nok være en eller anden form for konkurrence. For det er virkelig noget, som kan få sådan en flok drenge på stikkerne. De er virkelig små konkurrencemennesker.

Maden

Vi slipper vist ikke helt af sted bare med at servere den traditionelle omgang røde pølser efterfulgt af is. Den unge mand er lidt mere krævende end det. Som udgangspunkt, har han betinget sig, at vi som minimum serverer pandekager. Det er ganske simpelt et ultimativt krav fra hans side. Så det har vi bøjet os for. Så vi lægger ud med en gang pandekager med syltetøj og is. Så burde bunden være lagt. Når så de forhåbentlig har været ude i godt vejr i et par timer eller tre, og samlet fornyet appetit, er vi klar med en omgang boller og kagemand. Så tror jeg nok, at de skal få styret deres lyst mht. mad indtaget.

 

Disclaimer

By admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *