Ja, jeg må vel nok være ærlig og erkende det. Jeg har formentlig nok kvarterets suverænt grimmeste græsplæne. Den ligner simpelthen noget, der er løgn. Det er egentlig ikke fordi jeg går så meget op i haven. Men ligefrem at være kendt som ”ham med kvarterets grimmeste plæne”. Det er altså ikke særlig flatterende.
Men (gyldige) undskyldninger synes jeg egentlig, at jeg har nok af. Men det hjælper jo bare ikke særlig meget på græsplænen. Men trods alt hjælper det lidt på mit selvværd.
Men for lige at ridse historien op, så har jeg to store hunde, som dagen lang elsker at piske frem og tilbage i haven. Og det kan græsset altså bare ikke holde til, så det bliver slidt helt væk i store områder. Og oveni, så har vores plæne altid været enorm plaget af mos. Så hver eneste år, når havesæsonen så småt går i gang, må vi ud og fjerne store mængder mos fra græsplænen. Og det kan vi så supplere med at bruge nogle af vores hårdtjente penge til at indkøbe adskillige poser med græsfrø og store mængder gødning, hvert eneste år. Jeg synes efterhånden, at vi har prøvet alt for at kommet mosset til livs. Men lige lidt hjælper det. Det er det samme om igen hvert forår.
Og for at det ikke skal være løgn, så har vi nu de sidste to år i træk været plaget af gåsebiller i græsplænen i juni måned. Så lige som man synes, at græsset begynder at se fornuftigt ud, efter at man har kæmpet mod mosset, så kommer gåsebillerne med deres gåsebillelarver og æder alt det nye græs nedefra. Det er næsten uudholdeligt. Så får man en kæmpelyst til, at asfaltere hele området og male det grønt. Så er de problemer da ude af verden. Men den går jo nok ikke med konen …
Jeg har heldigvis folk til at tage sig af min græsplæne, og de er professionelle, så den ligner nærmest noget fra en brochure året rundt 🙂