søn. maj 25th, 2025
Shadow pejs fra Vauni

Jeg har længe savnet hyggen man får ved en brændeovn. Der er noget nostalgisk og afslappende ved at kigge ind i nogle livlige og sitrende flammer. Vi havde en rigtig pejs i mit barndomshjem, og efter jeg selv har fået børn savner jeg den hygge og det samvær man kan have foran pejsen.

Jeg havde i en kort periode en brændeovn, og fandt hurtigt ud af at der var nogle ting jeg ikke savnede. En pejs kan nemt lugte af røg, og tilmed ens eget tøj når man bare lige hurtigt har tændt op i pejsen. Så kommer alt asken, soden, snavset, for ikke at nævne håndteringen af brændet. Behøver jeg sige mere?

Det kan ikke overraske dig at vores pejs var en kort fornøjelse. Sidenhen flyttede vi til et hus hvor der ingen pejs var, og pludselig begyndte man at savne hyggen igen (til trods for at jeg udmærket kunne huske alt det negative). Jeg begyndte så småt at kigge på internettet med min kone efter noget der ville passe ind i vores hjem, men når alt kom til alt, så ville vi faktisk ikke have en pejs. Det var et meget ambivalent forhold vi havde, men i stedet for bare at droppe det helt valgte vi at kigge på alternativer til en pejs der bruger brænde.

Det var ikke gas

Første stop var gaspejse, men dem vi så der passede ind i budgettet, var ikke så pæne – og flammerne var ret kedelige. De gaspejse der havde flotte livlige flammer var selvfølgelig udenfor vores økonomiske rammer, derfor måtte vi endnu engang genoverveje hvor meget vi egentlig ville have en pejs i vores hjem.

Fra en elektrisk pejs til en helt tredje pejsetype

Efter at have kigget langt og længe efter pejse, faldt vi i snak om elpejse var en mulighed. Vi syntes begge at de var ret triste og grimme, men vi valgte alligevel at kigge omkring på internettet. Efter kort tid fandt vi en hjemmeside med elektriske pejse – og opdagede faktisk at der var et helt andet alternativ vi ikke have overvejet. En helt ny form for pejse der ikke krævede skorsten, og som havde de hyggelige flammer vi ledte efter.

Der var ligesom alle andre slags pejse et enormt udvalg at vælge imellem, vi endte dog op med at vælge en pejs til vores væg i stuen. Idet vi har børn var det vigtigt for os at pejsen var sikker, og at ilden ikke var tilgængelig som med f.eks. åbne pejse. Derfor kiggede vi efter en pejs til væggen der lukkede ilden inde med glas – og det begrænsede hurtigt vores muligheder. Vi endte dog med at finde en flot model, som vi er blevet rigtig glade for.

Disclaimer

By Eskild

One thought on “Pejse er ikke besværlige”
  1. Der er vel ikke noget mere hyggeligt, end når der er tændt op i pejsen, og man sidder med en kold drink og kigger ind i flammerne!

    Når man snakker interiør og isenkram, så kommer man ikke uden om en pejs. Har man muligheden, så er det et must!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *